Startside Op Indhold Medlemskab Tips For børn Links English

Generalforsamling 2004

 

 

Startside
Op
Nyheder
Om sygdommen
Vores historier

Referat fra den stiftende generalforsamling 
i foreningen for børn og deres familier med Alternating Hemiplegia of Childhood afholdt på Pindstrup Centeret den 25 januar 2004. Der var 100% deltagelse af alle familier, der på nuværende tidspunkt har diagnosen i Danmark:

Suffia og Jens Henrik Madsen, Dorthe Hansen og Lars Karred Larsen, Lene og Oluf Olsen, Susanne Ozcelik og mormor, Benthe Littau og Klaus Singers samt Ayesha Puri.

 

Mødet startede med oplæg ved Benthe Littau om dannelse af en forening. Dette blev umiddelbart bakket 100% op og forsamlingen gik direkte til drøftelse af vedtægterne §1 til §10. Disse er blevet endelig formuleret og vedtaget i bestyrelsen den 18 februar.

Forslaget til foreningsnavn var AHC foreningen Danmark (Ref.: Da domænet AHC.dk var optaget ændres foreningsnavnet nu til AHCkids, DK, så der kun er et navn.)

 

Der blev herefter entusiastisk valgt bestyrelse for perioden indtil den 1. ordinære generalforsamling vil finde sted i maj 2005:

·        Som formand valgtes Benthe

·        Som bestyrelsesmedlem og kasserer valgtes Oluf

·        Dorthe valgtes som bestyrelsesmedlem

·        Susanne valgtes til suppleant til bestyrelsen

·        Jens Henrik blev valgt til revisor og som suppleant hertil blev Lars valgt.

Formand vælges for to år (ordinært valg i lige årstal), øvrige for et år. 

Kontingentet for i år besluttes til blot at være kr. 100,- pr. adresse, da vi umiddelbart ikke har budgetteret med løbende større udgifter.

Desuden imødeses at andre interesserede kan opnå støttemedlemskab mod indbetaling af minimum samme beløb pr. adresse eller evt. mere, hvis det ønskes. 

Efter det mere formelle valgte deltagerne ganske velvilligt de opgaver, der ønskes løst i den nærmeste fremtid:

·        Suffia vil tage sig af at lave en hjemmeside. Pengene hertil tages fra foreningens kasse. (Ref.: Den er nu oprettet og hedder www.AHCkids.dk og kostede godt 1000 kr. for 12 mdr.)

·        Lene og Oluf kender en der vil hjælpe os med at udforme et logo, de vil tage kontakt til ham. (Ref.: Er færdigt og vil indgå på hjemmeside, mail og breve.)

·        Lene og Oluf laver oplæg til en pjece til nye forældre. Pjecen skal ligge på børneafdelingerne. (Ref.: Folderen er skrevet, lægeligt indlæg godkendt af John Østergård og venter nu på mangfoldiggørelse.)

·        Benthe tager kontakt med KMS (Kontaktudvalget for Mindre Sygdoms- og handicapforeninger) og ansøger om medlemskab. (www.kms-danmark.dk)

·        Benthe og Klaus vil skrive brev til en gruppe neurologiske læger på børneafdelingerne, heri vil vi fortælle om vores forening.

·        Overlæge John Østergaard og Benthe tager kontakt til lægens bord. (Ref.: Der er afsendt mail fra John Østergård med ønske om indslag.)

 

Den stiftende generalforsamling sluttede i god ro og orden til den aftalte tid.

 

 

Senest opdateret: 18. juni 2005